Hos Grebkompagniet er vi leveringsdygtige i forskellige typer af udstyr til udendørs madlavning, og er det en ny elgrill, du drømmer om, så er det udvalget her på siden, du skal dykke ned i. Vælger du en Muurikka elgrill, så kan du være sikker på, at de er grundigt gennemtestede og i god og holdbar kvalitet. Bliv helt klar til mange hyggelige stunder og lækre måltider med en ny elgrill.
Når du griller din mad på en elgrill, så får det en lækker stegeskorpe og de velkendte riller, som gør maden ekstra appetitlig. På en elgrill kan du tilberede både grøntsager og forskellige typer af kød. Der er ingen flammer, når du griller med en elgrill, og derfor ikke nogen brandfare. Den kan derfor også bruges på steder, hvor det normalt ikke er tilladt at bruge en almindelig gas- eller kulgrill såsom på altanen.
Som det også gælder for alle andre grilltyper, så er det vigtigt, at du holder din elgrill ren. Du kan fjerne madrester på selve grillen med køkkenrulle og herefter rengøre den med en grillbørste. Låget og bunden på elgrillen kan rengøres med en svamp, varmt vand og fedtopløsende rengøringsmiddel.
Der er flere gode grunde til at anskaffe sig en grill på el, hvis du holder af madlavning i det fri, og den lækre smag, du tilfører råvarerne, er kun en af dem. En elgrill er nem at starte, og du skal kun bruge en stikkontakt for at få gang i den. Hvor du med en kulgrill skal have kul ved hånden og huske at tænde for dem i god tid, så er elgrillen klar til brug efter ganske få minutter. En elgrill optager ikke meget plads, og den kan for eksempel stå på en lille altan, hvis blot der er opsat en udendørs stikkontakt. Vi har også en smart bordmodel, som kan stå på bordet og er nem at have med på for eksempel campingturen eller i sommerhuset. Så længe du har adgang til en strømforsyning, kan du med en el grill lave mad lige der, hvor det passer dig.
Her hos Grebkompagniet kan du også få en el grill med sidebord, som er praktisk, når du vil have madvarer og redskaber lige ved hånden. Foretrækker du fuld mobilitet, så er det i stedet bordmodellen, du bør gå efter. Uanset hvilken model du vælger, så får du med en Muurikka elgrill et godt hjælpemiddel til at lave lækre måltider lige der, hvor du foretrækker det.